En god og klassisk simreret, man kan have klar i god tid. Er man ikke til lam, kan man alternativt bruge svine eller oksekød. Kan med fordel tilberedes i Römertopf. Husk i det tilfælde, at lægge Römertopfen i blød i koldt vand, mindst 10 minutter. Sæt den i en kold ovn, og lad den varme op med ovnen. Retten er fryseegnet, man kan godt fryse kogte kartofler, men de kan blive noget gummiagtige.
- 2 spsk olie og/eller smør
- 500-700 g lam i tern
- 500 g hele skalotteløg, eller 3 porrer i store stykker.
- 1,5 kg mellemstore kartofler, skrællede og skåret i kvarte, eller små hele
- 3 gulerødder, skåret i grove stykker
- 2 laurbærblade
- 3-4 kviste frisk timian
- salt og peber
- 9 dl lamme- eller hønsebouillon (kan anvendes til alt)
- 1 spsk worcestershire sauce
- persille, hakket til pynt
Tænd ovnen på 180 grader. Brun lammekødet i olie, læg det i en ovnfast gryde evt. en lergryde. Pil løg, eller rens porre, skræl gulerødder og kartofler og skær dem i stykker. Svits alle grøntsager og kom dem i lergryden. Kom de andre ingredienser ved, dæk med låg eller stanniol og sæt i en 180 grader varm ovn 1 1/2-2 timer til kødet er mørt.Tilbereder man i gryde, på komfuret, skal retten kun lige knap koge, i 2-2 1/2 time. Pynt eventuelt med hakket persille ved servering.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar