Vi lavede kyllingeburgere, engang for mange år siden, herhjemme. Den var gået i glemmebogen, men nu fik jeg lavet det igen. Det smager godt, og er en fin variant til klassiske burgere. Fordelen ved at servere måltider som sådan nogle er, at man kan designe sin helt egen burger. Her er, hvad jeg kom i min.
- ½-1 kyllingebrystfilet/person
- 2 æg
- 200 g rasp, gerne panko rasp
- 1 pakke burgerboller (1-2 stk/person) , eller bag selv
- 1-2 avocado
- 1 citron
- 1 rød peberfrugt
- 1 gul peberfrugt
- 1-2 rødløg
- 2 gulerødder
- salt og peber
- Linghams chilsauce
- 1 l Solsikkeolie, majsolie, eller vindruekerneolie
Skær hver kyllingebrystfilet i to stykker og bank dem flade. Tag to dybe tallerkener, til æg og rasp, pisk æg sammen med vand. Vend kyllingestykkerne først i æg, så i rasp, derpå i æg og en gang til i rasp, så de bliver dobbeltpanerede. Frituresteg dem, i olie, til de er pænt gyldne. Skær peberfrugt og rødløg i smalle skiver, skræl gulerødder, og bliv ved med at skrælle, til gulerods-høvler. Mos avocado med citronsaft og salt, smør de ristede burgerboller med avocadomosen. Anret de andre ting og server.
Anne
Uhm super ide med advocado-mosen, den skal prøves
SvarSletGod søndag
Annette
Det kan i den grad anbefales, Annette. Bruger også avocado til traditionelle burgere. Tak for besøget :-) Kh Anne
Slet