De nyeste opskrifter og tips




Kylling med 40 fed Hvidløg

Print Friendly and PDF
Kylling med 40 fed hvidløg, er en klassisk god fransk ret. Det lyder rigtig vildt, men bagte hvidløg får en meget aromatisk, nærmest sød smag, og så kommer man ikke til at dufte af hvidløg i højere grad, end hvis man har spist lidt råt hvidløg. Retten har desuden den dyd, at den er nem at lave. Her er den serveret med radicchio salat med valnødder og brombær. Jeg parterede en kylling og brugte desuden en pakke blandede lår. Der er sultne teenagere herhjemme. Man kan sagtens købe udelukkende udskæringer, med ben, hvis man ikke gider partere selv.
  • 1 kylling (evt.+ en pakke udskæring med ben)
  • 40 fed (2 hele hvidløg)
  • olivenolie
  • salt
  • 2-3 stilke frisk rosmarin
Parter kyllingen (se evt. her) og læg stykkerne i et ovnfast fad. Del hvidløgene i fed, man skal ikke tage skallerne af fedene. Læg dem ved kyllingen, dryp med olie, drys med salt og rosmarinblade. Dæk fadet i med sølvpapir og sæt det i ovnen 1½ time. Tag evt. sølvpapiret af de sidste 15-20 minutter. Serveres med en god salat og eventuelt brød, er der meget sultne mennesker til bords, kan man også servere små kartofler i ovn til. Når man spiser hvidløgene smutter man dem ud af skallerne.

Anne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar