De nyeste opskrifter og tips




Kokosmakroner

Print Friendly and PDF
Disse kokosmakroner er kun med æggehvider. Man kan også lave andre varianter, men vi holder mest af denne slags. Om man vil dyppe bunden i chokolade, er en smagssag, vi gjorde det ikke. De skal ikke stå for tæt på bageplade, da de flyder noget ud. Der bliver 22-24 stk af denne portion.
  • 2 æggehvider
  • 200 g sukker
  • 150 g kokosmel (eller hvad der skal til, før dejen er rimelig fast)
Rør æggehvider og sukker sammen, tilsæt kokosmel og sæt dejen i toppe på en plade med en theske. Tryk dem lidt sammen. Bages ved 175 grader 15-17 minutter, eller til de er gyldne. De er meget bløde, inden de er kølet ned, så man skal vente med eventuelt at dyppe dem i chokolade, til de er kølet ned og er faste i konsistensen.

Anne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar