De nyeste opskrifter og tips




Brombær Crumble Pie

Print Friendly and PDF
Crumble pie er en rigtig lækker dessert og kan laves med alle bær, æbler eller pærer. Her har jeg lavet den med brombær.
  • ca. 400 g brombær, friske eller frosne
  • 2-3 spsk sukker
  • 100 g smør
  • 100 g havregryn (man kan i stedet bruge 60 g hvedemel og 60 g grahamsmel)
  • 2-3 spsk rørsukker (eller almindeligt sukker, alternativt brun farin)
  • 2 dl creme fraiche (eller andet ønsket surmælksprodukt), flødeskum eller vanilleis
  • ½ stang vanille (kornene fra den), hvis man vil servere creme fraiche til
  • 2-3 tsk flormelis, hvis man vil servere creme fraiche til
Smuldr havregryn (eller hvedemel/grahamsmel) med smør og sukker, til det bliver grynet, ikke en dej. Læg brombærrene  i et ildfast fad og drys sukker over dem. Fordel den grynede havregrynscrumle over, så den dækker. Sæt fadet i en 225 grader varm ovn på en rist på miderste ribbe. Bag i ca. 20 minutter, til crumblen er gylden. Serveres lun med creme fraiche rørt med vanillekorn og flormelis, med flødeskum eller vanilleis.

Anne

2 kommentarer:

  1. Uijjj, den ser god ud ... må jo igang såsnart brombærerne er friske og klar

    Tak igen for hyggelig blog
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annette :-) Den er også rigtig god, og mindst lige så god med rabarber, hindbær eller ribs, og i efteråret med æbler (og kanelsukker) eller pærer. Kh Anne

      Slet