En rigtig lækker fransk smør-sauce. Den er egentlig ikke svær at tilberede, men det tager noget tid. Man kan tilføje friske krydderurter, efter ønske. Man kan også lave sauce beurre rouge, med rødvin i stedet for hvidvin.
- 2 dl hvidvin
- ½ dl hvidvinseddike (alternativt kan man bruge æbleeddike)
- 1 finthakket skalotteløg
- 250 g smør
Pil skalotteløget og hak det meget fint. Sæt hvidvin og vineddike over i en gryde, kom løg ved og lad det koge, til væske er reduceret til det halve. Kom koldt smør i, i små stykker, og pisk. Bliv ved på denne måde til saucen er monteret (smør-jævnet) til en passende konsistens. Tilsæt evt. hakkede krydderurter.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar