Specier er en helt neutral småkage, og man kan sige den er basen for alle andre småkager. Den indeholder kun mel, smør og sukker, og det gør alle andre småkager også. Da den er så neutral, er den ikke kun julet, man kan bages hele året. Man kan tilsætte smag, mandelflager, eller andet, men den er god som den er. Der bliver ca. 100 specier af den angivne portion.
- 250 g hvedemel
- 200 g smør
- 75 g flormelis
Smuldr mel og smør sammen, til det minder om revet ost i udseende. Tilsæt flormelis og ælt til en jævn dej. Del dejen i 2 portioner og tril hver portion til en pølse/stang, i ønsket diameter. Pakkes i film eller pergament og lægges i køleskabet mindst 1 time. Skæres i tynde skiver, sættet på en smurt/bagepapir dækket plade og bages i midten af ovnen (det er ligegyldigt hvis man bruger varmluft) ved 200/180 grader i ca. 5 minutter, til de er lysebrune.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar