Fine rose muffins af æbler og butterdej. De er forholdsvis nemme at lave, antallet afgøres af den muffinsform man har. Man skal bruge en fast form, altså sådan en til flere muffins. Man kan god bruge en af silikone. Disse rose muffins egner sig fint til et julemorgenbord, som eftermiddagssnack og er lynhurtige at lave, hvis man venter gæster. De smager bedst nybagte og lune, så man skal ikke lave for mange.
- 1-2 røde æbler
- saften af ½ citron
- 1 pakke frossen butterdej
- ca. 50 g smør
- ca. 3 spsk sukker og 1-2 tsk kanel
Tø de antal buttedejsplader op, man ønsker at bruge. Butterdejen skal rulles ud, og skæres i firkanter på ca. 5x25 cm. Stik kernehus på æblerne ud, med en kernehus-udstikker, eller skær æblerne halvt igennem, fra stilk til blomst, og skær kernehuset ud, ved at skære en trekant ned, med en skarp kniv. Skær æblerne i smalle skiver, og kom dem i en mikroovnsegnet skål med vand og citronsaft. Giv skålen med æblerne 1½ minut i mikroovnen. Har man ikke mikroovn, kan man koge æblerne op i en gryde med vand og citronsaft, og tage gryden af varmen, idet vandet begynder at koge. Lav en remonce af kanelsukker og smør. Læg skiverne af æble, med skærefladen ned af, på langs af butterdejsstykkerne, lad skiver overlappe hinanden en anelse. Læg skiverne, så skærefladerne er halvt ned på butterdejsstykket, og fold den anden halvdel op over æblerne, og rul sammen på den lange led. Kom de enkelte muffins i form, og bag dem ved 175 grader, 10-12 minutter. Hold øje med dem, æblerne bliver nemt sorte, som et par stykker er blevet på billedet. Man kan næppe udgå, at nogle af dem bliver sorte. Serveres med et samme.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar