En mættende og velsmagende gryderet. Man kan tilsætte alle urter, selleri, gulerødder, porrer, persillerod, pastinak, eller hvad man eventuelt har.
- 200 g bacon (køb et helt stykke god bacon, og skær selv i tern)
- 2 løg
- 300 g grønne linser (grønne linser er de eneste, der ikke koger ud)
- 2 fed hvidløg
- 5 dl grøntsags- eller hønsebouillon (måske mere, så meget linserne kan suge, de må ikke koge tørre)
Skær bacon i tern eller strimler og steg dem i en gryde, til de er gyldne. Pil og hak løg og steg med til det er mørt/blankt. Tilsæt hvidløg og linser lige inden bouillon tilsættes. Lad retten simre 20-25 minutter, fjern evt. skum.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar