Kulhydrater, Proteiner og Lipider (Fordøjelse)

For at kunne gennemskue alle de livstils-kure og slankekure, der dukker op hele tiden, kan det være en fordel at kende til, hvordan kroppen fordøjer, det vi spiser. Fordøjelsessystemet sørger for, at vi optager næringsstoffer, væske, vitaminer og mineraler, blandt andet. Maden vi spiser, går gennem munden, spiserøret, maven, tolvfingertarmen, tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen. Leveren og bugspytkirtel er vigtige organer i fordøjelsesstystemet.

• Munden

Maden indtages gennem munden, hvor nedbrydningsprocessen begynder, fordi vi tygger maden. Det er kun de let nedbrydelige kulhydrater, som reelt bliver nedbrudt allerede i munden, af de enzymer, amylase og ptyalin vi har i spyttet.

• Svælg og spiserør, gør ikke andet end at transportere maden ned i maven.
• I maven er der syrer og gasser, der nedbryder maden og dræber bakterier. 

Maveindholdet har en pH værdi på 2-, og mavesyre består mest en dels af saltsyre (hvis man har kastet så meget op, at maven er helt tømt, kan man tydeligt fornemme saltsyren fra maven). Først i maven begynder enzymet pepsin, der er i mavesyren, at nedbryde proteiner. Proteinmolekyler er større og mere besværlige at nedbryde, end kulhydrater, der bliver nedbrudt allerede i munden. Lipider er sværest nedbrydelige, og bliver først nedbrudt i tolvfingertarmen, hvor galden fra galdeblæren, blander fedt og vand, så fedtet herefter kan nedbrydes.

• Leveren har ikke noget med maveindholdet at gøre, men leveren afgiver galde til tarmindholdet. 

Leveren spiller en væsentlig rolle i forbrænding og stofskifte. Man kan sige, at leveren oplagrer, genbruger eller smider ud. Afgiftning af kroppen foregår i leveren, alle skadelige stoffer, der indtages, omdannes til affaldsstoffer, som transporteres ud. Leveren oplagrer glykogen, vitaminer, fedt og jern. Den udskiller affaldsstoffer via blodet til urinen, og via tarmene til afføringen. Leveren producerer galde og plasmaproteiner og står for følgende stofskifteprocesser- proteiner til glucose, glukose til glykogen og kulhydrater til fedt. Og sammen med bugspytkirtlen opretholder den sukkerbalancen.

• Bugspytkirtlen producerer hormoner, insulin og glukagon. Bugspyttet er svagt basisk og det neutraliserer mavesyren.
• Tolvfingertarmen: når maden når til tolvfingertarmen er den flydende. Galde, bugspyt og enzymer fortsætter nedbrydningen. Næringsstoffer opholder sig ca. 4 timer i tolvfingertarmen, bortset fra lipider, der er sværere at nedbryde. 

Kulhydrater nedbrydes af amylase til monosakkarider (man kan se kulhydrater som lange kæder, der bliver klippet over i små stykker, det er derfor man taler om hurtige og langsomme kulhydrater). Protein nedbrydes af trypsin til aminosyrer. Fedt nedbrydes af lipase til fedtsyrer og glycerider. Nedbrydningen er fremskreden og optagelsen af næringsstofferne til tarmvæggen begynder i tolvfingertarmen. Fra tarmvæggen går næringsstofferne over i blodet, hvor de enten genbruges eller sendes videre til nyrerne. Størst optagelse til tarmvæggen sker i tyndtarmen, der er næste passage.

• Tyndtarmen,  tarmindholdet er ca. 3-5 timer i tyndtarmen. Størstedelen af næringsstofferne går over i blodet fra tyndtarmens mikrovilli. I blodet dannes nye energigivende næringsstoffer.
• Tyktarmen, den sidste rest af næringsstoffer opholder sig normalt i tyktarmen i mindst 10 timer. Bakterierne i tyktarmen danner vitamin K af de sidste næringsstoffer. Alt det, der ikke bliver optaget af tarmvæggene og transporteret til blodet, er affaldsstoffer, der ender som afføring.