En god og mættende broccolisuppe, med fisk.
- 2 bundter broccoli
- 400 g filet af hvid fisk- jeg brugte torsk, men man kan også bruge pangasius eller anden hvid, fast fisk.
- 1 løg
- 1 bagekartoffel eller 2-3 almindelige kartofler
- 1 l hønse- eller grøntsagsbouillon
- 1 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg
- 2-3 hele peberkorn
- 1 laurbærblad
- salt og peber
Pocher fisken, ved at lægge den i en gryde, sammen med hele peberkorn og laurbærblad. Dæk fiskefileterne med vand, bring gryden i kog, sluk for blusset og lad fisken stå 20-25 minutter. del broccolien i buketter og kog dem 3-4 minutter i letsaltet vand. Læg broccolibuketterne i isvand, når de er taget op af det kogende vand, så bevarer de den grønne farve og bliver ikke grå og kedelige. Pil og hak løg og hvidløg fint, og sauter løget i olivenolie, til det er mørt/blankt. Skræl kartoflen og skær den i tern, kom hvidløg ved løget i gryden, og vend rundt til der dufter af hvidløg, men pas på det ikke branker. Tilsæt bouillon og kartoffeltern, og kog ca. 15 minutter, til kartoffelternene er møre. Tag broccolibuketterne op af isvandet og kom dem i bouillonen, blend suppen og varm den op. Læg et stykke pocheret fisk, i hver tallerken og servér.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar