De nyeste opskrifter og tips




Rødvinssauce med Champignon og Timian

Print Friendly and PDF
Det er ikke svært at lave rødvinssauce selv, og den smager forrygende godt. Den passer til alle retter med oksekød.
  • 200 g champignon
  • 2 skalotteløg
  • 3 dl rødvin (evt. lidt mere)
  • 5 dl kraftig kalvebouillon, man kan også fint bruge oksebouillon
  • 1½-2 dl piskefløde
  • 2 stilke timian
  • salt og peber
  • evt Maizena 
Rens champignonerne uden at bruge for meget vand, de bliver gummiagtige i konsistensen, hvis de bliver for våde, inden de steges. Skær dem i mindre stykker. Pil og hak skalotteløget fint. Steg champignoner og skalotteløg i en gryde, nogle minutter, læg timiankviste ved, hæld rødvin ved og lad det simre, til der er omkring 1 dl rødvin tilbage. Hvis man kun vil have smagen fra champignoner og løg, kan man si saucen nu og hælde den reducerede rødvin tilbage i gryden, ellers tager man bare timiankvistene op. Tilsæt kalvebouillon og lad saucen simre videre ca. 15 minutter. Tilsæt fløde, lidt ad gange og lad saucen koge op imellem. Hvis man ikke synes saucen er tyk nok, kan man jævne med Maizena. Smag til med salt, peber og evt. ekstra rødvin.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar