Man kan fermentere alle grøntsager, fermentering er en konserveringsform hvor man danner gæring ved hjælp af mælkesyrebakterier. Disse gærede grøntsager er særligt sunde, se eventuelt her
syre-base forhold i mad. Man kan bruge de fermenterede tomater i gryderetter, som tilbehør og i de sammenhænge man ellers ville bruge tomater.
- 1 kg tomater, gerne cherrytomater- disse er fra egen have
- 1 spsk salt, brug gerne godt salt f.eks flagesalt, pyramidesalt, salt fra Kalahariørkenen eller Himalaya
- 3 fed hvidløg
- evt. 1 chili
- evt. et par stilke koriander
- evt. 2 dl kogt vand
Skyl tomaterne og kom dem i et steriliseret patentglas, sammen med hvidløg og koriander. Kom salt ved og ryst grundigt. Stil glasset ved stuetemperatur, et mørkt sted. Det første døgns tid holder man øje med, hvor meget væde tomaterne afgiver. Afgiver de ikke nok, til at dække tomaterne helt, tilsættes der kogt afkølet vand, så tomaterne er helt dækket. Lad glasset stå 8-10 dage. I løbet af den tid, skal man åbne glasset, med jævne mellemrum for at lette trykket. Ellers kan man risikere glasset eksploderer. Begynd med at lukke luften ud, hver anden dag, herefter kan man begynde at fornemme, hvor ofte det er nødvendigt at gøre. Efter de 8-10 dag, sættes glasset i køleskabet, hvor det praktisk talt kan holde sig en evighed, i hvert fald et år.
Anne
Hej. Jeg har fermenteret både et glas med grønne tomater og to med hele bønner. Jeg tror selve ferm. processen er gået som den skal, men mit spørgsmål er nu: hvordan skal det bruges? Nogen foreslår som indgrediens i hjemmelavet remoulade . Men hvad mere.? OG kan de ukogte bønner nu spises, er giftet, som jo findes i friske bønner, uskadeliggjort ved fermenteringen. Ville blive glad hvis du havde nogle ideer og svar. Kram fra Kerstin
SvarSletHej Kerstin. Tusind tak for din kommentar, jeg ved ikke hvorfor den først dukkede op nu, så undskyld mit sene svar. Jeg har brugt tomaterne i både salater og i gryderetter. I sidstnævnte tilbereder jeg dem ikke meget, bare så de er varmet op. Jeg vil forslå du anvender bønnerne på samme måde. Du har ret i, at bønnerne ikke er rå længere, når de er fermenterede. Fermentering er en tilberedning, faktisk den først kendte form for konservering, og har været anvendt i mange århundreder. Håber mit svar var fyldestgørende, du er meget velkommen til at vende tilbage. Kram fra Anne
SletJeg har semi-tørret nogle små halve tomater - overhældt dem olivenolie og en smule atamon. Nu står de og småkoger/bobler
SvarSleti køleskabet.. er de blevet giftige??
Eftersom fermentering er gæringings process, kan det godt boble i glasset. Hvis de dufter fint er der intet galt, vær opmærksom på, at fermentering dufter gæret.
Slet