De nyeste opskrifter og tips




Jordskokkechips

Print Friendly and PDF
Jordskokkechips er et af de søgeord, der giver rigtig mange besøg her på bloggen. Nu får alle I, som søger et separat indlæg. Indtil nu, er I kommet ind på min jordskokkesuppe med jordskokkechips, den er altså også rigtig god.
  • 5-6 jordskokker
  • ½ l smagsneutral olie, se evt. her
  • godt salt, f.eks. flagesalt fra Maldon, himalayasalt
Skræl jordskokkerne og skær dem i papirtynde skiver (f.eks. med et mandolinjern, eller i en foodprocessor med rive/skære tilbehør.) Læg skiverne i iskoldt vand, i mindst en time. Skift vandet jævnligt. Dette for at udvande stivelsen, så bliver chips ens i farven og sprøde.

 Tag jordskokkeskiverne op af vandet og dup dem tørre i et viskestykke. Ryst dem i en pose med 1 spsk olie og læg dem på en bageplade i et lag. Sættes i en 200 grader varm ovn til de er gyldne, ca 15-20 minutter. Drys med salt.

Eller frituresteg skiverne lidt ad gangen i olie i en gryde til de er gyldne. Tag dem op og læg dem på fedtsugende papir (køkkenrulle f.eks). Drys med salt. Bliv sådan ved, til alle skiverne er stegt.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar