De nyeste opskrifter og tips




Risi e Bisi (Ris og Ærter)

Print Friendly and PDF
Risi e bisi er velegnet som hovedret, da den er en variant af risotto. Man kan komme pancetta eller veneto skinke, eller eventuelt rejer i, hvis man vil have kød. Risi e bisi er også velegnet som tilbehør, i det tilfælde egner den sig bedst uden skinke eller rejer. Hvis man vil servere et måltid på ægte italiensk vis, er denne ret en primo.
  • 200 g risottoris (der er stor forskel på risottoris, så køb nogle gode, f.eks carnaroli eller vialone nano)
  • 1 løg
  • 2-3 dl hvidvin
  • 1 l hønse- eller grøntsagsbouillon
  • 400 g ærter (kom kogende vand over ca, halvdelen, så de tør op)
  • 5-10 blade mynte, efter smag
  • en 'håndfuld' friskrevet parmesan (grana, eller anden lignende ost)
  • olivenolie
  • smør
Blend ca, halvdelen af ærterne med mynteblade og olivenolie. Riv parmesanen. Hak løget og steg det mørt/blankt i olivenolie og smør, tilsæt risottoris og steg dem med, til de er blanke og har suget olie. Tilsæt hvidvin lidt ad gangen, så risene hele tiden suger væden under omrøring. Tilsæt bouillon på samme måde. Det tager ca. 30 40 minutter, at tilsætte al væden på denne måde. Vend resten af ærterne i, eventuelt også en skefuld smør, når smør er smeltet, slukkes der for blusset, hvis man ikke kommer smør i, slukkes med det samme, så ærterne bare bliver varme, og ikke bliver melede og runkne. Vend revet parmesan og ærte/mynte pesto i. Servér varm.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar