De nyeste opskrifter og tips




Agurkesalat

Print Friendly and PDF
Agurkesalat er nemt at lave selv, i stedet for at købe færdig. Det smager meget bedre, og denne her er en lidt anden variant, end den klassiske med eddike. Jeg har altid fået agurkesalat sådan, og har altid selv lavet den sådan. I vores familie har vi gjort sådan, fordi den ældre dame (gamle kælling, siger hun selv), som er op i 90'erne, og har været vegetar det meste af sit liv, jeg har nævnt hende flere gange her på bloggen, gør sådan. Hun er en bekendt af min familie, på den måde at det er familie, helt uden genitik. Jeg har lavet mange af hendes andre retter, de fleste ligger naturligvis under etiketten 'vegetar'. Hun laver agurkesalat med citronsaft, fordi hendes mor gjorde, og hun var kogekone.
  • 2-3 agurker
  • 2-3 spsk sukker
  • saften af ½-1 citron
Høvl agurkerne på en agurkehøvl, på et mandolinjern, i en foodprocessor, eller skær dem i 'papirtynde' skiver, med en kniv. Kom skiverne i en skål, drys sukker over og lad det stå 1-1½ time. Hæld væden fra, og klem så meget væde, som muligt ud af skiverne. Kom citronsaft over og servér.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar