- 6-8 æg (4-6 til brødet, 1 til dejen og et til pensling)
- 30 g gær
- 2 dl lun mælk
- 50 g sukker
- 125 g smør
- 1-2 tsk kardemomme (kan undlades)
- 10-15 g godt salt (f.eks. flagesalt fra Maldon)
- 600 g mel
- smør, til at smøre brødet med ved bordet, evt. marmelade, eller andet.
Opløs gæren i den lune mælk, tilsæt 1 æg, sukker, halvdelen af melet, kardemomme og salt. Smuldr smør i og ælt til der ikke er flere smørklumper. Tilsæt resten af melet, og ælt grundigt. Det er supernemt med røremaskine, men kan også sagtens lade sig gøre at ælte i hånden. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse 30-45 minutter. Ælt let og del dejen i tre lige store dele. Tril dem til forholdsvis tynde pølser, da de hæver igen. Flet de tre pølser, klem enderne godt sammen, så de ikke går fra hinanden under bagning, Pisk et æg sammen med lidt mælk og pensl brødet meget grundigt. Læg brødet på en bageplade. Placer 4-6 æg, det antal der er plads til og lad brødet efterhæve 30-45 minutter. Tænd ovnen på 200 grader i passende tid, og bag brødet 35-40 minutter, til det er gyldent i bunden og lyder hult, når man banker på det. Server med frisk koldt smør, marmelade, ost, nutella, eller hvad man har lyst til.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar