De nyeste opskrifter og tips




Farvede Æg

Print Friendly and PDF
Festlige æg til påske morgen- eller frokostbordet. Man kan komme silkepapir i vandet, frugtfarve eller pastafarve. Vandet skal være ret farvet, altså i dette tilfælde rigtig rødt og rigtig grønt, for at æggene som her, bliver lyserøde eller lysegrønne. Man kan naturligvis bruge de farver man ønsker, og laver man æg i flere farver, er man nødt til at gøre det i forskellige gryder. I modsætning til, hvad man ellers gør, kan man ikke lægge disse æg i koldt vand, altså give dem chok, så de er nemmere at pille. Så de er bedst egnet som blødkogte æg.
  • det antal æg der passer, og de SKAL være hvide
  • silkepapir, frugtfarve eller pastafarve
Vejledende kogetider for æg:

Beregning af kogetid  til den rette koagoleringsgrad kan være vanskelig at beregne. Dette fordi en række ydre faktorer som æggets temperatur, størrelse og alder har indflydelse. Det er heller ikke ligegyldigt, om ægget fra starten anbringes i kogende, eller koldt vand. Ved kogning kan ægget revne, fordi indholdet udvider sig. Det kan tildels undgås, hvis man prikker hul i æggets buttede ende.

Kogning af æg hvor man lægger æggene i kogende vand, beregner man kogetiden når vandet er i kog igen, æggende afkøler det. Skru ned på svag varme, og sørg for æggene ikke går af kog. Kog altid med låg på gryden.

Blødkogte æg: 4-5 minutter
Smilende æg: 6-7 minutter
Hårdkogte æg: 9-10 minutter

Kogning af æg, hvor man begynder med koldt vand, beregnes kogetiden når vandet er i kog, skru ned på lavt blus og hold øje med æggene ikke går af kog.

Blødkogte æg: 3 minutter
Smilende æg: 4-5 minutter
Hårdkogte æg: 6-7 minutter

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar