De nyeste opskrifter og tips




Thaiinspireret Salat med Oksekød

Print Friendly and PDF
Denne salat er meget mættende på alle måder, i farver, smag og i maven. Den tager kun 20-25 minutter at tilberede, så efter min mening, har den alle dyder. Jeg havde købt en pakke med seks entrecote, og den dag jeg købte den, skulle jeg kun bruge fire. De  to andre kom i fryseren, og blev brugt til denne salat. Man kan naturligvis bruge andre grøntsager, og/eller flere, end jeg brugte her.
  • 2-3 gode bøffer
  • 1-2 poser blandet, skyllet salat (klar til at bruge)
  • 1 pose sukkerærter
  • 2-3 gulerødder
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 håndfuld fisk mynte
  • 1 pose saltede peanuts
  • 1 spsk brun farin
  • 1-2 spsk fishsauce
  • 1 spsk soya
  • 2 spsk neutral olie, jeg brugte hvid rapsolie, se evt. her
  • 1 spsk frisk revet ingefær
  • ½-1 chili (efter temperament, med eller uden kerner)
  • 1 fed presset hvidløg
  • saften af ½ lime
Begynd med at blande dressingen af farin, fishsauce, soya, olie, ingefær, hvidløg, chili og limesaft. Sæt en gryde over med vand og blancher sukkerærterne, når vandet koger. Se evt. hvordan her. Skær gulerødder og sukkerærter i passende mundrette stykker. Steg bøfferne, se evt. hvordan her. Anret salaten med gulerødder, sukkerærter, mynteblade, korianderblade, tynder skiver af bøf, dressing og peanuts.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar