- 200 g sukker
- 200 smør
- revet citronskal fra 1 økologisk, ubehandlet citron
- saften af en halv letpresset citron, ca. 4 spsk
- 2 mellemstore/store æg
- 150 g mel
- 2 tsk bagepulver
- kornene fra ½ stang vanille
- 100 g marcipan
- 3 dl flormelis
- 3 spsk citronsaft
- evt. kogende vand- pas på, glasuren bliver let for tynd.
- evt. revet citronskal fra ½-1 økologisk, ubehandlet citron.
Tænd ovnen på knap 200 grader, almindelig varme, eller 175 varmluft. Pisk smør med sukker i en røremaskine, eller med en håndmikser. Kom æggene i et ad gangen og pisk imellem. Gnid vanillekornene fra hinanden i en smule sukker, og bland mel, bagepulver og vanille. Riv marcipanen og vend den med mel, bagepulver, vanille, citronsaft, revet skal og mælk, i smør, sukker æggeblandingen. Kom dejen i en smurt springform, eller gør et stykke bagepapir vådt, vrid det, så det kan formes i en rund springform. Bag kagen 30-40 minutter, til der ikke hænger dej ved, når man stikker en strikkepind, eller kødnål, ned i midten. Lad kagen køle ned til stuetemperatur, bland glasur af flormelis, citronvand og evt. kogende vand, Den skal være temmelig tyk. Glaser kagen, brug en kniv, eller dejskraber til smøre glasuren ud med, riv evt. skallen skallen af ½-1 citron over, inden glasuren er tør. Skær kagen halvt over, hvis det skal være en rigtig citronhalvmåne. Man kan naturligvis komme gul frugtfarve i, hvis man ikke synes glasuren ser helt rigtig ud, jeg valgte dog ikke at gøre det.
Her er der fuldmåne :-)
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar