De nyeste opskrifter og tips




Appelsinkage

Print Friendly and PDF
Denne appelsinkage bagte min mor ofte. Den er svampet, på den fede måde, og supernem at tilberede. Den smager fint samme dag den er bagt, men endnu bedre dagen efter.
  • 250 g smør
  • 250 g sukker
  • 3 æg
  • 250 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • revet skal af 1 appelsin
  • revet skal af ½ citron
  • saft af 2 appelsiner
  • saft af 1 citron
  • 60 g sukker
Pisk smør og sukker luftigt, tilsæt æg, et ad gangen. Bland mel og bagepulver og rør det i smør/sukker/æggeblandingen. Kom dejen i en springform, eventuelt foret med bagepapir (det er nemt, hvis man gør bagepapiret vådt og krammer vandet af det, så er det lige til at forme ned i en hvilken som helst form). Bages ved 175 grader i 50-55 minutter. Imens blandes saften af appelsiner og citron med sukker, skallen rives i, og det koges, til sukkeret er smeltet. Når kagen er ude af ovnen, prikkes den med en strikkepind eller lignende, og saften hældes over, jævnt fordelt.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar