De nyeste opskrifter og tips




Muslingesuppe (Supernem)

Print Friendly and PDF
Det tager kun ca. 20 minutter at tilberede denne muslingesuppe. Den smager fantastisk, jeg havde faktisk helt glemt den, men serverede den ofte til forret i 90'erne. Den eneste opgradering er, at jeg har rørt dild-olie i. Dild-olie kan man jo nærmest ikke undgå at have set, i mange sammenhænge den seneste tid. Suppen er virkelig velegnet til forret, men laver man ostemadder, eller andet til, kan man også servere den til aftensmad.
  • 500 g-1 kg blåmuslinger (ofte skal man kassere nogle)
  • 2 gulerødder
  • knoldselleri (en mængde, der svar til de to gulerødder)
  • 1 porre
  • 2 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 dl hvidvin
  • 3 dl vand
  • 1½ dl fløde
  • lidt olie til at stege i
  • en gulerod og lidt porre til pynt
Rens muslingerne i rindende koldt vand. Kassér de, som er åbne, hvis de ikke lukker sig, når man banker muslingen let med vasken. Skær gulerødder og selleri i små tern, hak løget. Rens porren og hiv de yderste kedelige lag af. Skær et et stykke af porren. Sauter gulerødder, selleri, løg og hvidløg i olie, et minuts tid. Kom porre, muslinger, hvidvin og vand i gryden. Damp muslingerne ca. 6-8 minutter, til de har åbnet sig. Kassér nu de, som ikke har åbnet sig. Læg ca. tre hele muslinger/portion fra, og tag muslinger ud af de andre skaller, og anret dem portionsvis i tallerkener. Hæld væsken fra gryden gennem en si, evt. med et klæde i. Kog den siede væske op og tilsæt fløde. Skær den sidste gulerod julienne, fordel den i tallerkenerne, gør det samme med lidt porre, fordel suppen i tallerkenerne og læg de hele muslinger i som pynt. Rør evt. en teske dild-olie rundt i suppen og server.

Anne 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar