De nyeste opskrifter og tips




Vrøvl (Småkager)

Print Friendly and PDF
Vrøvl er faktisk det samme som ingenting småkagen, som er kendt fra det sønderjyske kaffebord, hvor det er kendt at sige ' Der er altid plads til ingenting'. En helt neutral småkage, som kan pyntes efter alle kunstens regler. Jeg skal være sammen med min niece på 5 år og mine to nevøer på 4 år og 8 måneder, så jeg ville lave nogle børneegnede småkager, der burde tiltale både drenge og piger. Der bliver 2 plader af denne portion.
  • 250 g hvedemel
  • ½ tsk hjortetaksalt
  • fintrevet citronskal fra 1 citron
  • 125 g smør
  • 75 g sukker
  • 1 æg
Pynt jeg valgte at bruge:
  • 250 g flormelis
  • rød pastafarve
  • grøn pastafarve nonpareille (rund krymmel)
  • 'perlemors' kugler
  • grøn glimmer
  • rød glimmer
  • små sukkerblomster
Bland mel, hjortetaksalt, citronskal og sukker. Smuldr smør i, og saml dejen med æg. Lad hvile i køleskab mindst 1 time, gerne natten over. Rul dejen ud, og udstik figurer ud, med ønskede udsikkere. Bag ved 180 grader 6-7 minutter, de må ikke blive brune. Pynt efter smag og behag.

Anne

3 kommentarer:

  1. Hej Anne: Vrøvl og Ingenting består i bunden af en mørdej. men Ingenting pyntes med en klat marengs med mandler i.
    Venligst Denis :-)

    SvarSlet
  2. Ok, tak. Så er jeg fejlinformeret 😊

    SvarSlet
  3. Hvor mange grader skal ovn stå på? Og hvor længe skal de bage?

    SvarSlet