De nyeste opskrifter og tips




Petit Four (Kransekage)

Print Friendly and PDF

Det er faktisk nemt at bage kransekage selv. Hvis man ikke skal lave den store mængde, kan det gøres rigtig nemt, hvis man køber kransekagemasse. Det er dog en temmelig dyr løsning, hvis man skal bage mange, eller et kransekage tårn. Af denne portion bliver der ca. 30 små petit four, som på billedet, eller 16 klassiske kransekager, skal man lave tårn, skal man lave dobbelt eller tre gange denne mængde.

Kransekage masse:
  • 500 g. ren rå marcipan
  • 200 g. sukker
  • 100 g. æggehvider
  • hasselnødder, eller cocktailbær (samme antal, som petit four)
Glasur:
  • 100 g. flormelis
  • en anelse past. æggehvider

Kransekage masse:
Sukker og æggehvide røres sammen. Lad det trække ca. 1 time for at opløse sukkeret. Sukker og æggehvide  æltes ind i marcipanen lidt efter lidt til kransekagemassen er ensartet. Kransekagemassen kommes op i en stof sprøjtepose med en stjerne tylle i, vil man lave klassiske kransekager, bruger man en trekantet tylle, vil man lave tårn, formes massen i hånden.  I det her tilfælde sprøjtes kransekagemasse i små egnede forme. Kom evt. en hasselnød, eller cocktailbær oven på hver.
Lad disse "lufttørre" en ½ time, før de rettes op med hænderne. Bages ved 200 grader til de er gyldne ca. 8 - 10 minutter & afkøles.
Glasur, hvis man vil lave kransekage:
Flormelissen sigtes i en skål og der kommes en anelse past. æggehvide i, mens glasuren piskes luftig og hvid med en håndmikser. Bemærk at glasuren skal være lige nøjagtig så flydende at man kan sprøjte den, men at den heller ikke må flyde sammen, når den røres i. Sprøjte glasuren kommes i et lille kornet, (et trekantet stykke bagepapir, foldet til et kræmmerhus) og der sprøjtes de klassiske striber på de afkølede kransekager.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar