De nyeste opskrifter og tips




Klöben (Boller eller Brød)

Print Friendly and PDF
Klöben er et tysk kagebrød, jeg bager det med rosiner, sukat og kardemomme. Sådan har jeg altid fået det, faktisk altid bagt som brød. Men jeg bagte altså boller i dag. Man kan komme alle slags semi dried frugt og bær i, efter lyst. F.eks. cocktailbær, abrikoser (skåret i små stykker), syltet ingefær, mandler, tørret ananas, eller små stykker marcipan. Alt i alt, skal man ikke komme mere end 150 g i i alt.
  • 75 g smør
  • 2½ dl mælk
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 4 store spsk sukker
  • 1-2 tsk stødt kardemomme alt efter hvor vild man er med smagen)
  • 1 nip salt
  • 425 g mel
  • 75 g rosiner
  • 75 g sukat
  • æg til at pensle med
Smelt smør i en gryde, eller i mikroovn. Kom mælken ved og opløs gæren i den lunkne blanding. Tilsæt æg, sukker, kardemomme, mel, salt, rosiner og sukat. Rør dejen, bedst på røremaskine, men det kan også lade sig gøre i hånden. Hæves til dobbelt størrelse 1½-2 timer. Dejen er meget blød og sættets på pladen med ske, som boller eller et brød og pensl med æg. Bages ved 200 grader, boller 15-20  minutter, 45-50 minutter, til både bund og top er gylden, og boller eller brød lyder hult, når man banker det i bunden. Serveres med smør.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar