De nyeste opskrifter og tips




Anderilette

Print Friendly and PDF
Anderilette er superlækkert, mørt andekød, som egner sig fint på julefrokostbordet eller som aftensmad. Der kan holde sig rigtig længe, op til et halvt år, hvis den er helt dækket af andefedt. Portionen her er ikke så stor, men retten kan altså laves i rigtig god tid. Denne portion egner sig til 4 personer til aftensmad, eller 6-8 personer til frokost.
  • 4 andelår
  • 1 l andefedt
  • 5 fed hvidløg
  • 2 tsk tørret timian (helst strålebehandlet, det står på emballagen, hvis det er)
  • 2 tsk tørret rosmarin (-"-)
  • friskkværnet peber
  • 1 spsk sukker
  • 2 spsk godt salt
Gnid andelårene ind i presset hvidløg, timian, rosmarin, sukker og salt. Kom dem i en fryspose, og lad dem ligge i køleskab natten over. Tør andelårene med køkkenrulle, så det meste af krydderierne bliver tørret af. Smelt andefedtet i en gryde, og kom andelårene i, vær opmærksom på, at fedtet dækker. Lad det kun ligeakkurat simre, så bliver andlårene møre. Koger det for kraftigt, bliver de tørre. Lad andlårene simre 2½-3 timer. Fisk dem op af gryden, og pil kødet af med to gafler. Kassér skind og ben. Kom kødet i en skål og dæk det helt med fedtet, der stadig er flydende. Opbevares i køleskab.

Anne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar