De nyeste opskrifter og tips




Thaisuppe med Oksekødboller, Hvidløg, Ingefær og Chili

Print Friendly and PDF
Denne suppe er et rigtig boost til immunforsvaret, det kan man godt trænge til i denne kolde, mørke tid.

Fars til kødboller:
  • 400 g hakket oksekød
  • 1 æg
  • 3 spsk rasp
  • 1 spsk meget finthakket ingefær
  • ½-1 finthakket chili
  • 1-2 fed presset hvidløg
  • 1 l rapsolie til friturestegning, de kan også steges på pande.
Suppe:
  • 1 l hønsebouillon (gerne suppe, man har tilovers fra andet)
  • 1 spsk finthakket ingefær
  • ½-1 hakket chili
  • 1-2 fed hakket hvidløg
  • ½ pakke nudler
  • 1 bakke sukkerærter (slikærter)
  • 1 bakke babymajs (minimajs)
Rør fars af hakket oksekød, rasp, æg, den ene spsk hakkede ingefær, presset hvidløg og ½-1 finthakket chili. Lad farsen hvile mindst ½ time i køleskab. Form kødbollerne med en mindre ske, jeg brugte en dessertske, og frituresteg dem, eller steg dem på en pande. Kom lidt olie i bunden af en gryde og steg en spsk hakket ingefær og  ½ eller hel finthakket chili. Kom hakket hvidløg ved, lige inden bouillonen tilsættes, så branker det ikke. Kom sukkerærter og babymajs skåret i kvarte på langs i suppen og lad den simre 5-6 minutter. Kog nudler efter anvisning på pakken og server suppen med nudler og kødboller.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar