- 100-150 g kartofler/person, det svarer til 3-4 stk.
- 1 skalotteløg/person
- evt. 1-2 æg (de hænger bedre sammen med æg, men æg er ikke nødvendigt)
- salt og peber
- olie til stegning
Kog kartoflerne knap møre, ca 10 minutter, gerne dagen før. Lad kartoflerne køle ned, og riv dem, på en råkostmølle eller i foodprocessor. Skær løget i tynde ringe, og bland det i de revene kartofler. Bland evt. æg i. Varm olie godt op på en pande, og steg kartoffelblandingen i portioner, på størrelse med frikadeller, eller som en stor rösti. Tilbereder man en stor, kommer man så meget kartoffelblanding på, som muligt. Steges til röstien er gylden i bunden. Så vendes de og steger til den anden side også er gylden. Tilbereder man en stor, vender man den med et grydelåg. Alternativt kan man også stille panden i en 200 grader varm ovn, til oversiden er gylden. Så skal håndtaget på panden kunne holde til det. Serveres straks, så de stadig er sprøde og varme.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar