De nyeste opskrifter og tips




Tomatsuppe med Kødboller

Print Friendly and PDF
Tomatsuppe som jeg fik den i min barndom. Jeg lavede den i dag, fordi jeg købte 500 g hakket kalv og flæsk, til maden i går, og skulle kun bruge de 250 g. Så kogte jeg kødboller af resten, opbevarede dem i køleskabet og varmede dem i suppen i dag. Jeg fik 15 kødboller, i desserske størrelse, ud af 250 g fars. Under alle omstændigheder er det nemmest at koge kødboller dagen før.

Fra basislager:
  • 1 dåse flåede tomater
  • 250-500 g tørret pasta, efter eget valg
  • ½ l grøntsagsbouillon
  • 1 dåse koncentreret tomatpuré
  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 tsk tørret eller 1-2 stilke frisk oregano
  • olvenolie
  • evt. ekstra salt- smag til, mange bouilloner er meget salte
Ikke fra basislager:
  • 12-15 små blommetomater, eller cherrytomater
  • 250-500 g hakket kalv og flæsk til fars (samt øvrige ingredienser til fars)
  • friskklippet basilikum
Kog kødboller, lav fars via linket ovenover. Det kan man fint gøre dagen før og opbevare kødbollerne i køleskab. Sæt vand over til pasta, og kog den, efter anvisning på emballagen. Hak løget og sauter det i olivenolie til det er mørt/blankt. Hak hvidløg og om det i gryden, lige inden de flåede tomater, så det ikke branker. Kom også bouillon og koncentreret tomatpure ved. Blend suppen og kom oregano og evt. mere salt ved. Kom kødbollerne i suppen og skru ned på laveste blus. Kom pasta i en dyb tallerken, kom suppe og kødboller over, klip evt. frisk basilkum over og server.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar