De nyeste opskrifter og tips




Panna Cotta med Vanille

Print Friendly and PDF
Panna cotta, (kogt fløde) er italiensk budding. Vi vil ikke have den så blæveragtig, så jeg kommer ikke så meget husblas i. Men det er en smagssag, man kan sagtens lave den, med samme konsistens som traditionel budding. Denne er en blød creme, her serveret med ribssauce. Man kan i stedet for vanille, tilsætte 100 g mørk eller hvid chokolade, samtidig med man tilsætter husblas. man kan også bruge lakridspulver, i stedet for vanille. Desserten kan serveres som dolce, hvis man vil servere et måltid på ægte italiensk vis.
  • 8 dl piskefløde
  • 150 g sukker
  • 1 vanillestang (kornene), eller 4 tsk vanillesukker
  • 1-4 blade husblas
  • 200 g ribs (friske eller frosne)
  • 100-150 g sukker
Sæt en gryde med ribs og sukker over ved meget lavt blus. hold øje med det jævnligt, sluk for blusset, når bærrene lige er kommet i kog. Rør evt. 3 tsk kartoffelmel ud i dobbelt så meget vand, og tilsæt under omrøring, hvis man ønsker saucen får en tykkere konsistens. Dette gøres, lige efter gryden er taget af varmen. Lad saucen køle ned, inden servering, kan med fordel laves dagen inden. Kom husblas i blød i koldt vand, mindst 10 minutter. Bring de øvrige ingredienser langsomt i kog og lad det koge 15 minutter, uden låg, pisk jævnligt. Tag gryden af varmen, tag husblassen op af vandet, og vrid den så godt som muligt, kom den i gryden og rør rundt, til husblassen er helt opløst. Hældes i portionskopper eller glas. Stilles i køleskab mindst 5 timer, til de kan vendes ud på tallerkener. Hvis man ikke bruger meget husblas, spiser man bare cremen med en ske, fra glasset, eller koppen.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar