De nyeste opskrifter og tips




Æbleformkage

Print Friendly and PDF
En æblekage smager af sommer, og er en virkelig lækker kage at servere til kaffen, the, dessert, eller bare som den er. Man kan servere den med creme fraiche, evt. rørt op med vanillekorn og flormelis, eller flødeskum.

  • 250 g blødt smør
  • 250 gram sukker (evt. rørsukker)
  • 4 æg
  • 250 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • evt. kornene fra 1 vanillestang eller 4 tsk vanillesukker
  • evt. 3 tsk kanel,  blandet med 3 spsk sukker (hvis man ikke kommer vanille i)
  • 4.5 æbler
Tænd ovnen på 180-200 grader. Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt æg et ad gangen, og pisk så det bliver en luftig masse. Bland mel, bagepulver og evt. vanille og vend det i sukker, smør, æggemassen. Skær æblerne i smalle både, skræl dem, hvis skrællen er kedelig. Læg halvdelen af dejen i en springform, eller en anden egnet form. Læg halvdelen af æblebådene, så de dækker overfladen, kom resten af dejen i, og læg de de resterende æblebåde på toppen. Vil man have kanel i sin æblekage, rører man kanelskukker, og drysser det på æblerne på begge lag. Bages ved 180-200 grader 1 time til 1 time og 15 minutter.

Tip: Hvis man har en springform, der ikke har sliplet belægning, kan det være næste umulig at fore sådan en rund sag, med bagepapir. Ikke hvis man gør bagepapiret vådt, og krammer vandet lidt forsigtigt ud af det. Fold bagepapiret ud, så er det lige til at forme, og få rundt i en en springform f.eks.

 Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar