- 8-12 skiver okseinderlår (kaldes også bankekød), gå til slagter og bestil kød til benløse fugle, eller bank selv, det fra supermarkedet ud.
- 250 g hakket kalv og flæsk
- 3 spsk mel
- 1-1½ dl mælk eller kold bouillon
- ½ finthakket eller revet løg
- en god portion hakket persille
- salt
- peber
- bacon i tern (kan undlades, jeg havde et helt stykke til overs fra carbonara forleden)
- 2 pakker bacon i skiver
- 3 dl oksebouillon
- 1-1½ dl piskefløde
- Maizena (den til at drysse direkte i, er genial)
- evt. kulør
- 2 rødløg
- 3 æbler
- evt. resten af baconternen
- olivenolie
- 2 stilke timian
- rodfrugtmos (læs indlægget, man kan bruge forskellige rodfrugter)
Rør fars af hakket kød, mel, mælk eller bouillon, løg, persille, salt og peber. Lad den hvile mindst ½ time i køleskab. Smør et forholdsvist tyndt lag fars på hvert tynde kødstykke, læg evt. 3-4 små bacontern på og rul sammen. Vikl baconskiver om og hold rullen sammen med snor, tandstikkere eller en kødnål. Fortsæt på denne måde. Brun rullerne godt, på alle sider og læg dem i en sauterpande, eller i en gryde, hæld bouillon ved, og skru ned for blusset, så retten simrer/kun lige nøjagtig koger. Lad retten simre 1 til 1½ time. Imens laves rodfrugtmos og æble/rødløg tilbehør. Rødløg skæres i halve og derefter i skiver, sauteres i olivenolie på en pande, til de er møre/blanke. Skær æbler i både, kom dem ved, rør godt rundt og sluk for blusset. Kom timianblade ved, og evt. resten af bacontern, sprødstegte. Tag rullerne op, kom fløde og Maizena ved, og kog godt op, til Maizena, til saucen har den rette konsistens. tilsæt evet. kulør, og server de benløse fugle med rodfrugtmos, æble/rødløg, sauce og evt. æblegele, tyttebærsyltetøj eller ribsgele.
Anne
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar