Gelerings- og Konverseringsmiddel

Man kan sagtens lave syltetøj, gelé, marmelade og saft uden konverseringsmidler eller geleringsmidler. Pektinen i frugter og bær gelerer fint sammen med sukker. Pektinen sidder ofte i skrællen, så det er en fordel ikke at skrælle frugter. Skal man bruge æblestykker, pærestykker eller lignende i frugter i marmelade, er det en fordel at skrælle dem, ellers går skrællen af under kogeprocessen og ligger i små ruller i marmeladen. Skal man lave gelé af dem, bør man ikke skrælle, da man ikke bruger frugtkødet i gelé. Syltesukker, som på billedet indeholder pektin, og det er naturligvis meget nemt at have med at gøre. Men det er heller ikke besværligt at bruge almindeligt sukker.

Man kan fortage en såkaldt geleringstest, det gøres nemmest ved at have et par tallerkener i køleskab eller fryser, når man har kogt marmeladen den angivne tid (som regel mellem 10 og 15 minutter), tager man lidt af væsken og kommer på en kold tallerken. hvis den bliver til gelé er marmeladen færdig.

Hvis man ikke kommer konverseringsmidler i marmelade, syltetøj, chutney, rødbeder og andre syltede sager, bør man, hvis man laver flere end 1 glas, gøre som følgende:

Fyld glasset med marmelade minus ca. 2½ cm.

Skru låget godt på. Sæt glasset i en gryde med kogende vand til låget 'giver sig'. Det er samme metode man bruger, udover ofte konserveringsmiddel, i købe marmelader, syltetøj, rødbede og andre ting på glas.

Gør man sådan, kan marmelade, gelé og syltede sager holde sig op til et år, hvis man opbevarer dem køligt og mørkt, ideelt i en kælder.

Man kan også skylle ca. 1 spsk Atamon rundt i glassene, det syltede skal i, evt. resterende Atamon hældes ud. Men så er det syltede ikke helt uden konserveringsmiddel.

Anne