De nyeste opskrifter og tips




Ratatouille

Print Friendly and PDF
Ratatouille er en klassisk ret fra Provence. Den kan fungere som selvstændig ret, hvis der er nok, eller som tilbehør til snart sagt alle retter. Mængden her, er beregnet som tilbehør. Retten kan også fint tilberedes i kuglegrill, tiden er den samme, men nok nærmere 40 minutter en 30. Det forudsætter at man har en grøntsags 'skål' eller bakke.
  • 2 courgetter (squash eller zuchinni)
  • 1 aubergine
  • 500 g cherrytomater
  • 1 rød peber
  • 1 gul peber
  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 kviste rosmarin
  • olivenolie
  • salt
  • peber
Begynd med at skære auberginen i ret tykke skiver (så de kan skæres i tern), udvand skiverne ved at drysse salt på dem og lade dem stå mindst en halv time. De bliver nemmest gennemudvandet, hvis man drysser lidt salt på brættet, lægger den største skive, salter og stabler de andre ovenpå med salt imellem. Tør skiverne, eller skyl saltet af dem og steg dem i olivenolie på en pande. Skær courgetterne i store tern, skær peberfrugterne i store stykker, skær løg og hvid løg i smalle skiver og bland det hele inklusiv auberginerne i et ovnfast fad. Hæld olivenolie over, drys med salt og peber og slut med at drysse rosmarinblade over. Sættes i en 200 grader varm ovn i 30-40 minutter, køler lidt ned, inden servering, så smager det bedre. Rør eventuelt rundt i grøntsagerne halvvejs.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar