De nyeste opskrifter og tips




Hjemmelavet Jordbæris (Parfait)

Print Friendly and PDF
Hjemmelavet is er lækkert og nemt, især når det er parfait (perfekt), så skal man ikke røre, eller have ismaskine. Dog falder jordbærrene lidt til bunds i denne flødeis, men hvis man graver langt ned, kommer de med i portionen. Isen fik en meget svag lyserød farve, så jeg kom en dråbe rød pastafarve i, og så skal jeg lige love for den blev lyserød.
  • 1 bæger pasteuriserede æggeblommer
  • 6 spsk sukker
  • 300 g jordbær
  • 2½ dl piskefløde
  • evt. lidt rød pastafarve
Skyl jordbærrene og nip stilken af, i den rækkefølge, så bliver jordbærrene ikke vandende i smagen. Pisk æggeblommer og sukker til æggesnaps. Pisk fløden til skum og bland flødeskum op i æggesnapsen, ikke omvendt. Så bliver det tyndt og sjasket. Mos jordbærrene og bland dem i råcremen, (æggesnaps og flødeskum). Stil i fryseren mindst 6 timer og server evt. i hjemmelavede isvafler med flødeskum og syltetøj.

Anne

2 kommentarer:

  1. Nøj det ser godt ud:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mie, den var også rigtig god og populær i de hjemmelavede isvafler :-)

      Slet