Der er mange som mener, at man ikke kan bruge nye kartofler til flødekartofler. Det kan man sagtens, man har fordelen af både smagen og konsistensen af nye kartofler, også når de er flødebagt. Har man selv mange kartofler i haven, er det rart med noget andet end kogte kartofler eller kartoffelsalat. Når de nye danske kartofler er i et prisleje der er rimeligt, kan man bruge dem. Indtil da, kan man sagtens bruge udenlandske.
- 1,5 kg nye kartofler
- 2½ dl piskefløde
- 2 strøgne spsk flagesalt eller pyramide salt
- evt. 100 g blåskimmelost i små stykker
- evt. 1 fed hakket hvidløg
- evt. løg i halve skiver, eller hakkede løg stegt møre i smør
- evt. muskatnød eller andre krydderier efter ønske og smag
Skrab kartoflerne og skær dem i meget skiver og læg dem i et ovnfast fad. Hæld fløde over, og drys med salt og kom evt. andre ingredienser i efter ønske. Kommer man hvidløg i, røres det godt rundt fløden, inden den hældes over. Sættes i en 200 grader varm ovn i 30-35 minutter.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar