De nyeste opskrifter og tips




Poires Belle Helene (Rødvinskogte Pærer, Pærer Smukke Helene)

Print Friendly and PDF
En klassisk fransk dessert, som kan serveres med vanilleis, eller råcreme. Alternativt alene med rødvins-siruppen.

  • 4-6 pærer (alt efter størrelse, og med god smag f.eks. conference eller Clara Frijs)
  • 5 dl rødvin
  • 3 dl vand
  • 150 g sukker
  • 1 kanelstang
  • 1 vanillestang
  • 5 nelliker
  • 5 hele kardemommekapsler
  • evt. 70 g hakket chokolade
  • vanilleis eller råcreme
Skræl pærerne, men lad stilken sidde. Skær bunden af pærerne lige over, ved blomsten, så pærerne kan stå. Kog rødvin, vand, sukker og krydderier op, kom pærerne i og lad dem småsimre i ca. 30 minutter. Vend dem, hvis vinen ikke dækker. Tag pærerne op, og kog rødvinen ind til sirup, den er tyk længe inden det kan fornemmes, mens den er varm. Bliver den for tyk, kan man varme den, inden servering. Portionsanret en tallerken pr. person, med en stående pære, rødvinssirup, evt. hakket chokolade, vanilleis eller råcreme.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar