De nyeste opskrifter og tips




Mørbradbøffer med Kyllingelever, Ost og Flødesauce

Print Friendly and PDF
Denne ret fik min mor på en restaurant i Paris i 70'erne. Hun rekonstruerede den hjemme, og den er blevet lavet mange gange siden.
  • 1-2 mørbrader
  • ca. 4 spsk mel
  • 1-2 pakker kyllingelever (sælges som regel på frost)
  • 8 skiver ost (eller det antal man har bøffer, almindelig skæreost)
  • 2½ dl fløde
  • 1 pakke broccoli (eller anden grøntsag)
  • smør til stegning
  • 2 tsk paprika (eller efter smag)
  • salt og peber
  • godt brød
Puds mørbraden, det vil sige, at man skærer alle hinder, sener og fedt af. Skær den i ca. 4 cm skiver, læg hver skive med skærefladen opad og bank bøfferne flade. Vend dem i mel og steg dem gyldne i smør, ved middel varme. Bare et par minutter, de bliver færdigtilberedt i ovnen, kværn salt og peber over dem. Steg den optøede kyllingelever i smør, sørg for, at der ikke er for meget væde ved leverstykkerne. Steg ved god varme, til de er gyldne, de sprutter meger, når de er ved at være stegt. Kom også salt og peber på dem. Læg mørbradbøffet i et ovnfast fad og læg kyllingelever på dem. Læg en skive ost over hver. Kom paprika på panden og kom fløden på lidt ad gangen, så fløden koger tyk. Kom salt og peber i saucen og hæld den i fadet. Den må ikke gå længere op i fadet, end så den dækker møbradbøfferne, altså den nederste del af hver bøf med lever. Sæt retten i ovnen ved 180 grader i ca. 20-25 minutter. Kog broccoli i buketter i ca. 7 minutter. Server med godt brød og broccoli.

Anne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar