Et spyd med tigerrejer og champignons er velegnet til grill, da de skal have samme tilberedningstid. Egner sig vældig godt, at servere som tapas.
- 16 optøede sorte tigerejer (4/person, eller flere)
- 12-16 champignons
- 1 rød chili
- saften af 1 lime
- 1 fed presset hvidløg
- 2 spsk olie
Læg spydende i vand, så de ikke brænder på grillen. Tænd grillen i god tid. Pil rejerne og læg dem i en frysepose med saften af ½ lime, ½ fed presset hvidløg, 1 spsk olie og ½ finthakket rød chili. Læg rensede champignons i en anden pose med saften af den anden ½ lime, den anden halve chili, den anden spsk olie og det andet halve pressede fed hvidløg. Læg poserne i køleskabet mindst 1 time, ryst poserne et par gange. Sæt rejer og champignon skiftevis på spyd og klip eventuelt overskydende spyd af. Grilles 6-7 minutter, eller til rejerne er lyserøde. Som altid i Weber Grill er der forskellige holdninger til, om maden skal vendes eller ej. Jeg vender ikke, man mister meget varme, hver gang grillen åbnes.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar