Coulis og puré, er i princippet det samme, med én væsentlig forskel. Coulis er ikke opvarmet, og man kan derfor kun bruge friske bær. Puré er opvarmet og man kan derfor bruge frosne bær. Til puré kan man fint bruge sukker, til coulis kan det være er fordel at bruge flormelis. Det er lidt forskelligt, hvor meget sukker man anbefaler til de to, jeg vil sige en spsk/100 g, da det jo ikke er marmelade man laver, og bærrene gerne skulle smage af det de gør. Puré og coulis, kan laves af alle bær og mange grøntsager, i sidste tilfælde bruger man ikke sukker. Både puré og coulis er veleget til kager, desserter, i ganache, og til is. Vejledningen her er til 100 g, man kan bare gange op. Vil man bruge produktet koldt, kan man fint lave puré og opbevare det i køleskab, det kan holde 3-4 dage. Coulis skal helst spises samme dag. På billedet er det hindbærcoulis.
Puré:
- 100 g bær (frosne eller friske)
- 1 spsk sukker
- 1 spsk vand
Kog alle ingredienser langsomt op og lad det småkoge 3 minutter, når det er i kog. Mos, blend eller purér gennem en sigte.
Coulis:
- 100 g bær (kun friske)
- 1 spsk flormelis (det er nemmere at opløse)
Mos, blend eller purér gennem en sigte- det er det hele!
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar