De nyeste opskrifter og tips




Smuk Fiskerand

Print Friendly and PDF
En meget smuk ret, som kan bruges som forret til 8 personer, eller som hovedret til 4 personer. Den har den dyd, at den gerne skal laves dagen i forvejen, så den kan nå at stivne.
  • 300 g sejfilet uden skind (gerne fra frost)
  • 300 g laksefilet uden skind
  • 200 g hummerhaler (gerne fra frost)
  • ½ pose frossen, helbladet spinat (der er absolut ingen grund til at bruge frisk spinat, hvis den skal opvarmes. Det er meget billigere, langt nemmere og lige så sundt at bruge frossen. Se evt. her blanchering)
  • 1 ½ dl hvidvin
  • fiskefond
  • salt og peber
  • 2 æggehvider
  • 6 blade husblas
  • citron i både
  • brøndkarse
  • brød
  • 2 ½ dl creme fraiche
  • citronsaft
  • salt og peber
  • 1 randform på 1 liter
Lad evt. frossen fisk tø op, og skær dem i mindre tern. Læg husblas i koldt vand. Læg hummerhalerne i randformen, kog sejfiletstykkerne i fiskefond og hvidvin, 2 minutter. Tag dem op med en hulske og læg dem i randformen ovenpå hummerhalerne. Læg spinaten over sejfiletstykkerne og kog laksefiletstykkerne 2 minutter. De tages også op med hulske og lægges over spinaten. Pisk æggehviderne let og hæld dem i kogelagen. Kog, til ureneheder og æggehviderne klumper og si gennem et finmasket klæde eller vat i en sigte. Mål 3 ½ dl af den varme lage af, og smelt husblas heri. Hæld over randen, så det dækker og stil den i køleskab til den er stivnet, mindst 8 timer, gerne natten over. Pyntes med brøndkarse og servers med citronbåde, creme fraiche rørt med salt, peber og citronsaft, samt godt brød.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar