Cupcakes og muffins er basalt set det samme. Det handler om frosting eller icing. Og så kan man pynte som man vil. Her er en basisopskrift på cupcakes, så kan man komme i hvad man har lyst til, af chokolade, nødder, mandler, frugt, bær og mange andre ting. Der er flere forskellige måder at lave frosting på, tre af dem kommer her. Der bliver ca. 12 cupcakes af denne portion.
- 115 g blødt smør
- 120 g sukker
- 2 æg
- 130 g mel
- 1 tsk bagepulver
- 2 spsk mælk
- evt en knivspids salt (fremhæver de andre smagsstoffer)
- kornene af 1 stang vanille, eller 1 tsk god flydende vanille aroma
- i disse er der 150 g hakket hvid chokolade (ønsker man bær, frugt, nødder eller andet, skal man regne med i alt 150 g)
Indstil ovenen på 175 grader. Pisk smør og sukker luftigt, tilsæt æggene et ad gangen. Bland mel og bagepulver og kom blandingen ved sammen med evt. salt, mælk og vanille. Rør hakket chokolade, eller andre ønskede ting til fyld i dejen. Fyld cupcakes forme halvt op, ca. 2 tsk dej i hver. Bag dem ca 17 minutter, eller til der ikke hænger dej ved, når man stikker en strikkepind, eller kødnål i dem. Kom den ønskede frosting i sprøjtepose og pynt, når kagerne er afkølede.
Frosting med pateuriserede æggehvider
- 2 bægre æggehvider
- 250 g flormelis
- evt. pastafarve
Pisk æggehvider og flormelis sammen, tilsæt evt. pastafarve. Denne frosting stivner, ligesom glasur.
Frosting med smør:
- 75 g blødt smør
- 250 g flormelis
- evt. pastafarve
Pisk smør, flormelis og evt. pastafarve sammen. Denne frosting bliver ved at være blød.
Frosting med flødeost
- ca 300 g flormelis
- 50 g blødt smør
- 125 g flødeost (naturel)
- evt. pastafarve
Pisk alle ingredienser sammen. Denne frosting bliver ved at være blød.
Og så er der ingen grænser for pynt.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar