De nyeste opskrifter og tips




Gianduja (Italiensk Nougatis)

Print Friendly and PDF
Der er flere måder at lave gianduja på. Når man som jeg, ikke har en ismaskine, er parfait altid den skudsikre løsning. Det vil sige en flødeis, som ikke behøver omrøring. Isen er cremet og lækker, med en god smag af nougat, og så er den supernem at lave. Pyntes eventuelt med ægte kandiserede violer, kan købes her. Gianduja, kan servers som dolce, hvis man vil lave et måltid på ægte italiensk vis.
  • 3 bægre pasteuriserede æggeblommer
  • 5-6 spsk sukker
  • 3/4 l fløde
  • 150-200 g nougat
Pisk æggeblommer og sukker til en æggesnaps, til sukkeret er helt opløst og æggesnapsen er let og luftig. Smelt nougat i mikroovn eller over vandbad, pisk fløde til skum og kom flødeskummet op i æggesnapsen, ikke omvendt, så bliver råcremen flydende. Bland nougat i, når den er afkølet, men ikke stivnet igen. fyld ismassen i en egnet form og stil den i fryseren, gerne til dagen efter. Tag den op af fryseren 10-15 minutter før den skal serveres.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar