De nyeste opskrifter og tips




Risotto med Svampe

Print Friendly and PDF
Risotto kan man kalde Italiens svar på biksemad. Hovedingrediensen er risotto ris, og man kan komme alt muligt i f.eks. rejer og spinat, rejer, kammuslinger, kylling, laks og meget mere. Her er den med svampe. Det er velegnet som gæstemad. Vil man servere et måltid på ægte italiensk vis, er denne ret en primo.
  • 4 dl risottoris
  • 1-2 skalotteløg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1-2 dl hvidvin
  • ca. 5 dl hønsebouillon
  • 400 g blandede svampe (f.eks. kantareller, østershatte, shitake, portobello, markchampignon eller almindelige champignon- hvad man kan få)
  • olivenolie
  • revet hel parmesan
  • persille
  • citronskal
  • salt og peber
Rens svampene, de må ikke blive for våde. Skær dem i skiver, eller mindre stykker. Hak skalotteløg og skær hvidløgsfed i tynde skiver. Sauter løg i olivenolie i en tykbundet gryde, eller en sauterpande. De skal blive møre-blanke, men må ikke tage farve. Kom hvidløgsskiverne og ris ved og steg med i 1-2 minutter. Kom hvidvin ved, og tilsæt bouillon lidt ad gangen, til risene har suget al væden. Der skal stadig være bid i risene, det tager ca. 15-20 minutter.Kom salt og peber ved, pas på med salt, da mange bouilloner er meget salte. Steg svampene på en pande i olivenolie, kom salt og peber ved. Server risottoen med svampene, parmesan, man selv kan rive over retten, hakket persille og revet citronskal.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar