En ret, efter hukommelsen, fra Børnenes Kogebog i 70'erne. Det er en meget populær børneret, og voksne kan også være med. Det er også et ret tiltalende navn, hvis man har drenge .Har man piger, kan man f.eks. kalde den Prinsessens Pølsegryde, saucen er i hvert fald lyserød. Retten er billig, nem og hurtigt.
Ikke fra
basislager:
- 400 gr cocktailpølser, eller pølser i almindelig størrelse, skåret i mindre stykker
- 1/2 l piskefløde eller madlavningsfløde
Fra
basislager:
- 1 løg, hakket
- 1 dåse koncentreret tomatpuré
- 400 g frosne ærter
- 4 dl basmatiris eller jasminris
- smør, eller smagsneutral olie til stegning (majs-, raps- eller solsikkeolie f.eks.)
Sæt ris over med dobbelt så meget vand, når de koger, tilsættes 1 tsk salt og blusset skrues ned, så risene kun akkurat koger. Lad risene koge 20 minutter. Steg pølserne i olie, til de er gyldne. Tilsæt det hakkede løg, og steg med til det er mørt/blankt. Kom fløde og tomatpuré ved, lad det koge godt op, sluk for blusset og kom ærterne i, de er bedst hvis de ikke koger, men bare tør op og bliver varme.
Anne
Hvor er det skægt.
SvarSletDen ret er fra min barndom og jeg troede egentlig, det var et familielevn og ikke en "rigtig opskrift".
Hos os hed den dog "Piratens pølseret," men ingredienserne var de samme og hos os, blev den suppleret med skært kød.
Jeg tror det er den eneste ret, jeg kan huske fra Børnenes Kogebog, Mette. Forfatterne til den, har nok samlet ind, af hvad de mente var populære børneretter, og samtidig nemme at lave, og det er den her i hvert fald også.
Slet