De nyeste opskrifter og tips




Speljæg med Spinat, Råstegte Kartofler og Skinke

Print Friendly and PDF

Skal det være både nemt og billigt, kan man spejle æg og servere flødestuvet spinat, råstegte kartofler og evt. skinke til.
  • 4 æg
  • 500 g kartofler
  • 400 g frossen spinat (der er ingen grund til at bruge frisk spinat, hvis den skal opvarmes. Det er meget billiger, langt nemmere og lige så sundt at bruge frossen. Se evt. her blanchering)
  • evt. 4 skiver god skinke (eller flere, alt efter størrelse)
  • smagsneutral olie (majs, vindruekerne eller lignende)
  • smør
  • 1/2 dl fløde
  • salt
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Steg dem i olie, ved lidt over middel blus. Rør indimellem grundig rundt i dem, og steg til de er møre og overvejende gyldne, ca. 20-30 minutter. Lad smør bruse af på en pande, og slå æggene ud. Når hviden er stivnet, er de i princippet færdige, men alt efter hvor blød man ønsker blommen, kan man give dem et par minutter længere. Steg dem ved middel varme. Tø spinaten langsomt op i en gryde med fløde. Rør ind i mellem, til spinaten er helt optøet og i kog. Tilsæt lidt salt, og server det hele med Worcestershire sauce til spejlægget og med muskatnød og muskatnødderivejern til spinaten.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar