De nyeste opskrifter og tips




Indkøbsliste/checkliste til Julemiddag med And og Ris a lá Mande

Print Friendly and PDF

Nu hvor der er nøjagtig en uge til, får I en indkøbsliste, checkliste til indkøb til en julemiddag, med and, sukkerbrunede kartofler, rødkål, sauce, evt en salat og ris a lá mande til dessert. Det man har, kan man strege ud med det samme og resten undervejs, når det er købt. Jeg har delt indkøbslisten op i, hvad der kan købes inden, og hvad der skal købes så tæt på det skal bruges som muligt. Derudover har jeg inddelt i varegrupper.

Kan købes en uge inden:

Kød, fisk og fjerkræ:
  • 1 eller 2 ænder (frost), hvis de skal være ferske, kan de ikke købes før 3 dage inden.
  • Svinemørbrad hvis en and er for lidt og to for meget. (Fryses), eller check dato, hvis den er vakuumpakket.
Kolonial:
  • Sukker (150-200 g til sukkerbrunede kartofler, 5-6 spsk til ris a la mande, evt. lidt til sauce)
  • Maizena
  • Grødris
  • Svesker
  • Mandler
  • 3 glas kartofler, eller 2 kg små kartofler.
  • Ribssaft, eller sød rød blandet
  • Eddike
  • Kanel
  • Vanillestængerx2 (hvis man laver kirsebærsauce selv, ellers en)
  • Ribsgelé
  • Kirsebærsauce (hvis man ikke laver den selv)
  • Kulør
  • Hasselnødder, valnødder, pistacienødder, eller hvad man vil have i salaten, hvis man laver sådan en.
  • Olie og eddike (hvis man vil lave rødkålssalat eller rosenkålssalat)
  • tørrede tranebær (hvis man vil lave rødkålssalat)
Andet:
  • Mandelgave
  • Rødvin
  • Portvin 
Købes kort inden:

Frugt og grønt:
  • Kartofler (hvis man skal have almindelige kogte kartofler til middagen)
  • Citron (til sukkervandet æblerne til æbler med ribsgele skal ligge i)
  • Rødkålshoved (måske to, hvis man også vil lave rødkålssalat, ellers kan man lave salat af et kvart kålhoved)
  • 1 pose rosenkål (hvis man laver rosenkålssalat)
  • clemetiner og eller appelsiner (hvis man laver salat)
  • Granatæble (hvis man laver rødkålssalat)
  • 7 madæbler (til både æbler med gelé juleaften og til at komme i anden)
Mejeri:
  • 2x ½ l piskefløde (til sauce til anden, og til ris a la mande)
  • 1½ l sødmælk (mange inklusiv jeg, mener sødmælk er et must til risengrød, men man kan bruge den mælk man ønsker)
  • Smør (til de sukkerbrunede kartofler)
Anne

2 kommentarer:

  1. Det er da bare et kæmpe arbejde, du lige har hjulpet andre med! Hvor er du god! I år holdes der ikke jul hos mig, men hos min tante og onkel, men ellers ville jeg have brugt din smarte liste :)
    k.h. Signe /girlslovefood

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Signe, jeg har undervist på Suhrs Husholdningsskole, så jeg har lavet indkøbslister så lange, så du tror det er løgn. Og rigtig mange af dem. Tror det smarteste jeg bidrager med på denne her, er opdelingen i vargrupper. Husk, at listen stadig er her, når du måske skal holde jul :-)

      Slet