Suppe:
- 1 kylling
- 1 gulerod
- 1 løg
- 1 porre
- vand, så det dækker kyllingen
- salt
Sæt kyllingen over med urter og lad den simre 1 time til 1 time og 20 minutter, alt efter størrelse. Kyllingen er mør, når kødet nærmest falder af af sig selv. Husk at skumme suppen - det vil sige, at man tager skummet på overfladen af med en ske. Der kommer mest skum i begyndelsen, det er proteinskum fra kyllingen. Pil kødet af kyllingen, og kom benene tilbage i suppen, kog videre ved svag varme, så det kun akkurat koger 1-2 timer. Hvis suppen koger for kraftigt, bliver den uklar. Si suppen og sæt den i køleskab, eller i fryser, hvis halvdelen skal gemmes. Når suppen er kølet ned , kan man skrabe fedtet af overfladen, med en ske.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar