En god og nem forret, eller frokost. Og en rigtig '80'er klassiker. Man behøver ikke bruge lakserogn alle slags 'kaviar' kan bruges. Man kan servere avocadoen som på billedet, eller som i beskrivelsen, man kan også servere rejer til.
- 2 avocado
- 1 pose blandet skyllet salat
- 1 rødløg
- 100 g frisk stenbiderrogn eller 1 glas lakserogn eller anden 'kaviar'
- 2 dl creme fraiche
- saft af 1/4 citron til dressing
- saft af 1/4 citron til at dryppe på avocado
- salt og peber
- evt. baguette eller andet godt brød
Fordel salaten på fire tallerkener. Halver avocadoerne på langs og tag stenen ud. Løft avocadokødet ud af skallen med en ske og skær hver halve avocado i skiver på langs. Læg en halv på hver tallerken og dryp med citronsaft. Hak rødløg fint og fordel en passende mængde på hver tallerken. Rør en dressing af creme fraiche, citronsaft, salt og peber og fordel den over hver tallerken til sidst. Pynt med rogn. Server eventuelt med brød.
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar