De nyeste opskrifter og tips




Thai Style Forårsruller

Print Friendly and PDF
Thailandske forårsruller med hjemmelavet forårsrulledej. Det fungerede dog ikke særlig godt, fordi dejen blev sej efter kort tid. De var sprøde nok først, men næste gang køber jeg færdig dej i et asiatisk supermarked. Det er under alle omstændigheder også et virkeligt hårdt arbejde, at få rullet dejen tynd. Jeg ærgrede mig over, at jeg havde givet pastamaskinen væk for mange år siden. Men har man lyst til at kaste sig ud i det, er der et link til en grundig opskrift på dejen, godt nok på engelsk. Alternativt kan man bruge filodej, det bliver bare ikke helt det samme.
Fyld:
  • 500 g hakket svinekød, hakket kalv og flæsk eller oksekød
  • 1 lille pose tørrede kinesiske svampe, eller: *
  • *3 hakkede østershatte
  • *3 hakkede shitake svampe
  • *3 hakkede champignoner
  • 1 løg hakket
  • 2-4 fed hvidløg
  • 1 gulerod revet
  • en håndfuld udblødte glasnudler i mindre stykker
  • 1/2-1 rød chili, med eller uden kerner, efter smag
  • en håndfuld bønnespirer
  • 3 spsk soyasauce gerne lys
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 1/2- 2 l olie til stegning
  • æg til pensling
  • 20 forårsrulleplader (frost hos asiatiske supermarkeder)
Begynd med at stege de hakkede svampe i lidt olie i en wok, tilsæt kød og steg med til det er brunt. Tilsæt de øvrige ingredienser, undtagen bønnespirer, og steg et par minutter. Kom bønnespirer ved, rør rundt, og sluk blusset. Dette gøres i god tid, så fyldet kan køle lidt ned, inden det fyldes i dejen.
Fold forårsrullerne som vist her:
Læg mellem 2 teskefulde og 2 spiseskefulde fyld- alt efter hvor stort dejstykket er, ca. 3-4 cm over den nederste spids i en stribe horisontalt. Fold som vist ovenfor og pensl det sidste hjørne med æg, så forårsrullen holder sig lukket under stegning.
Varm olie op til 120-130 grader*, check om det syder omkring en tændstik (træenden) eller en lille rest dej. Steg forårsrullerne, til de er gyldne 4-5 stykker ad gangen. Tag dem op, og lad dem dryppe af i en si, eller på en tallerken med køkkenrulle.

*Har man frituregryde er det ideelt. Ellers varmer man olien op i en gryde, eller i en wok.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar